Residens i Bora Bora, Aarhus


Residency Danmark


När: 6.–20. april 2027

Plats: Bora Bora, Aarhus


Vi glæder os til at byde velkommen til  dansekollektivet Useless Machines, (SE, Västra Götaland) til dette residensophold på Bora Bora.

“I Don’t Need the Instructions" er en researchbaseret performance, der udforsker stolthed, sårbarhed og samarbejde. I værket får ensemblet til opgave at samle et IKEA-bord uden brugsanvisning, hvilket skaber en situation, hvor ego, personlige ideer og gruppedynamik sættes på prøve. Scenariet fungerer som en ramme for at undersøge samspillet i ensemblet, improvisation samt fysisk og social dramaturgi. 

Projektet er initieret af det Gøteborg-baserede dansekollektiv Useless Machines. Kollektivet består af Elias Kraft, Elliot Norell Strinnö og Simon Chatelain. I nærværende projekt samarbejder de med den Oslo-baserede koreograf David Juliussen og danser Elias Bäckebjörk. Projektet udspringer fra en fælles interesse i at skabe værker der både er underholdende og samtidig reflekterer over og blotlægger sociale strukturer og dynamikker. 

Om udvælgelsesprocessen
Vi gennemgik alle 58 ansøgninger og diskuterede kunstneriske processer, metoder, regionale tilknytninger og mangfoldighed, hvilket gav os nye indsigter og et bredere perspektiv. Der  blev udvalgt fem ansøgninger per residens, som blev videresendt til en styregruppe bestående af Annika Ostwald fra Rum for Dans, Marianne Bilger fra Dans Sørøst-Norge og Kasper Egelund fra Bora Bora – Dance and Visual Theatre. Styregruppen foretog det endelige valg.

Om Bora Bora
Bora Bora – Dans og Visuelt Teater præsenterer dans og scenekunst fra ind- og udland, arrangerer lokale, nationale og internationale festivaler og er et produktionscenter for det lokale dansemiljø i Aarhus. 

Lille sal i Bora Bora er en mindre black box med:
Rig: Rig i loftet er ikke sænkbar
Moderne lys- og lydteknologi
Black box-dimensioner og kapacitet:
Dimensioner: 19 x 9,72 meter.
Maksimalt scene areal: 13,64 meter i dybden x 9,72 meter i bredden

Kapacitet: 70 publikummer

Yderligere teknisk information fås her

Praktisk information
Adresse: Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C, Danmark

Adgang til teatret: Kunstnere vil have adgang ubegrænset i hverdage og weekender, da de får udleveret en nøgle- og alarmbrik.  

Teknisk assistance: Aftales med Bora Bora. Mulighed for at bruge eksisterende udstyr eller medbringe eget.

Arrangør: Bora Bora – Dans og Visuelt Teater


 

 Dans över gränser Dans over grenser Dans over grænser
Följ DOKS nyhetsbrev


Projektpartners